BER Trollhetta Syntetic 800 Short, 180cm
Soveposen til det meste
Bergans Trollhetta 800 let 3-sæsonsovepose, der er velegnet til det meste, uanset om du skal sommerlejr, PLAN kursus i efterårsferien eller på vandretur i sommerfjeldet.
Trollhetta har en nedre komfort temperatur på 0 grader, hvilket gør den velegnet til udendørsbrug fra slut marts til midt november og et godt valg til de fleste aktiviteter året rundt.
Soveposen vejer 1210 gram og fylder 22 * 46 cm og leveres med kompressionsetui, så den er nem at have med i rygsækken.
Trollhetta 800 er isoleret med microfiber. Den er syet i Shingel konstruktion, der er konstruktion med 2-lag pladefyld, der overlapper. Opbygningen sikrer at der ikke er gennemgående sømme og kuldebroer. Både inder- og yderstof er let ripstop.
Soveposen er designet med en god hættekonstruktion, der kan lukkes tæt til omkring ansigtet, så varmetab undgås.
Lidt utraditionelt er lynlåsen placeret centralt midt på soveposen, men det er smart tænkt, da det giver bedre mulighed for udluftning, hvis du bruger soveposen en varm sommernat eller indendørs og i løbet af natten får det lidt for varmt.
Alt i alt er Trollhetta 800 et godt bud på en let 3-sæsons fibersovepose, der kan bruges til det meste fra det tidlige forår til langt hen i efteråret.
Vælg en sovepose, der passer
Måler du 180 cm eller derunder, og har du ingen intentioner om, at blive højere, så er en sovepose som denne, der passer til personlængde 180 cm et godt valg, da du skal slæbe mindre, og ikke varme 20 cm ekstra luft op.
Detaljer:
- Let 3-sæsons sovepose med lille pakvolumen
- Personlængde: 180 cm
- Bredde ved skulder: 80 cm
- Bredde i fodende: 55 cm
- Komfort temperatur: + / - 0 grader
- Vægt: 1210 gram
- Pak volumen: 22 * 46 cm
- Centralt lynet
- Materiale: Isolering: Microfiber / Yderstof: Polyester 20D RS 400T 100% PA/ Inderstof: 20D RS 400T 100% PA
- Lynlås: YKK No. 5
TIP: Du kan med fordel overveje at bruge en lagenpose i enten silke eller bomuld sammen med soveposen.