NORDISK Lofoten 2 ULW
Et telt der ikke fylder mere end din drikkedunk?
Et 2-personers telt der fylder som din trofaste 1 liters Nalgene flaske ??? Jep, den er god nok og det vejer endda mindre; tager du det hele med dig, skal du bære på 575 gram og stripper du teltet til ”race weight” kan du nøjes med 500 gram.
Nu er der altså ingen grund til at være i tvivl om du kan nøjes med en tarp på turen – her kan du få den fulde beskyttelse og komfort fra et telt, men med vægt og volumen fra en tarp. Vær dog opmærksom på at teltet er lavet til adventureraces og ekstremløb, så det er ikke et telt hvor man ligger to mand og hygger en hel dag, hvis man vågner til regn. Til gengæld spare du meget energi, når du kan holde rygsækkes vægt så langt nede!
Som en-mands telt er der dog fin plads til både dig og bagagen i teltet. Det er også på solotur at vægten er ekstra vigtig, her skal du jo selv bære alt det klassiske fællesudstyr.
Kom hurtigt i ly
Teltet kan slås op på ca. to minutter og så er du klar til at finde dit underlag frem og slappe af efter dagens kilometer. Men øv dig lige inden du tager afsted, ikk´ - for det er vigtigt at kende sit udstyr, når man står i hårdt vejr og synes verden er lidt imod en.
Nordisk Lofoten 2 ULW (Ultra Light Weight) lever op til sit navn og er lavet i de ypperste materialer, så du aldrig skal tvivle på dit udstyr eller muligheden for ly på din tur.
Vægten holdes nede ved brug af stærke og lette materialer såsom carbon-stænger (DAC Featherlite NSL stænger) samt v-pløkker i titanium. Oversejlet er lavet i meget stærk trippel-siliconiseret RipStop nylon, men en vægt på kun 26 gram per kvadratmeter.
Teltet har i toppen gode ventilationsåbninger, der giver god luftgennemstrømning. I inderteltet giver en lomme mulighed for at have styr de praktiske småting, f.eks. en pandelampe og toiletgrej.
Teltet er oplagt til solovandring og cykelture – det kan nemlig snildt ligge i bunden af den ene cykeltaske. Det kunne også medbringes på caminoen, hvis du foretrækker frisk luft frem for lugten af de andres sure sokker på sovesalen.
Detaljer:
- Personer: 1-2
- Vandsøjletryk oversejl/bund: 1600 mm / 3500 mm
- Oversejl: (Nortech T-NY 7D, 26g/m2) Ripstop Nylon, 3-lag silikonisering på begge sider
- Indertelt: Ripstop Nylon
- Vægt: 575 gram
- Mål i cm, pakket: 11 x 22
- Farve: Grønt (gult indertelt)
Bemærk: Teltet i videoen er modellem Lofoten 1 ULW.