SAL Siam 7 CF Prolink
Komfortabel langrendsstøvle designet til kvinder
Salomon Siam 7 CF Prolink er en komfortabel langrendsstøvle til klassisk skiløb.
Støvlen er designet specielt til kvinder og er et godt valg til den dygtige og øvede skiløber, og ideel til dig, der gerne vil løbe en tur i sporet og lægger vægt på god kraftoverførsel og skikontrol. En kontrol som er ret vigtig, hvis du løber f.eks. fra Sjusjøen ned til Lillehammer ad de mange mere eller mindre stejle bakker.
Støvlen er opbygget med en plastforstærket hælkappe, der giver ekstra godt hold og styring på de stejle nedkørsler.
Støvlen er isoleret med Thinsulate, som er en kompakt isolering af polyester-mikrofibre, der er 10 gange mindre end dem, der kendes fra andre syntetiske isoleringsmaterialer. Det gør, at der med Thinsulate kan opnås samme isoleringseffekt som i andre produkter, men ved brug af et mærkbart tyndere lag.
I skaftet er foret blødt og lækkert. Omkring anklen er støvlen forsynet med snelås, som sikrer, at der ikke kommer sne i snøresystemet eller ned i støvlen.
Ankelstøtten har velcrolukning, så du opnår maksimal støtte.
Salomon Custom Fit og Quicklace
Salomon Custom Fit inderstøvlen former sig om din fod, så du får en støvle med perfekt pasform. Når støvlen varmes op, bliver den formbar, så den tilpasses din fod. Når støvlen er kold igen beholder den sin nye form. Det kan tage et par dages brug, men vil du fremskynde processen kan du varme inderstøvlen lidt op med en hårtørrer og gå rundt med den på der hjemme.
Støvlen snøres hurtigt og effektivt med Salomons populære Quicklace snøresystem, som sørger for at støvlen sidder helt fast på foden. Snøresystemet gemmes væk bag en lynet kappe, så det ikke bliver fyldt med sne.
NNN og Salomon ProLink kompatibel støvle
Støvlen er kompatibel med bindinger af typen NNN og Salomon ProLink. Vi anbefaler, at du vælger bindingen Prolink Access Classic, der er en 100% NNN kompatibel binding fra Salomon.
Detaljer:
- Vægt: 910 gram/par
- Quicklace - enkelt og hurtigt snøresystem, der sikrer en hurtig og nem tilpasning til foden
- Custom Fit sikrer optimal pasform
- Thinsulate isolering