Arc'teryx Atom LT Hoody, dame
Lækker Arc’teryx fiberjakke til kvinder
Arc'teryx Atom LT (Light Weight) Hoody er en klassiker hos Arc’teryx og den funktionelle fiberjakke er med sin suveræne isolation i forhold til vægt og pak-volumen en klar turfavorit, du kan bruge til det meste.
Alsidigt brugsområde og gode detaljer
Atom Hoody har et bredt brugsområde. Den lette CoreLoft isolering gør Atom perfekt både som isolerende lag under skaljakken på kolde skidage, eller som et lunt isolerende lag du hurtigt kan trække op af rygsækken og over dig, når du holder pause på vandreturen. Jakken er desuden perfekt til lejrbrug, når du efter en lang dag i bjergene har brug for at slappe af foran teltet med en kop lun kakao.
Ydermaterialet er 100% vindtæt og har en DWR (Durable Water Repellent) behandling, så det klarer en let byge, hvilket gør Atom Hoody velegnet til både vandrebrug på kølige og blæsende dage og til hverdagsbrug som overgangsjakke forår / efterår.
Atom har forlænget rygparti, tætsiddende og justerbar hætte og tætsiddende elastiske ærmeafslutninger. Alt sammen funktioner, der hjælper med til at holde vind og kulde ude, så du kan føle dig godt tilpas under alle forhold.
Velsiddende pasform
Jakken er skåret til kvinder og har et velsiddende feminint snit med god bevægelsesfrihed til alle former for aktivitet. Pasform er lidt tæt (Trim Fit), så den sidder godt under en skaljakke, men der er forsat god plads til en tyndere fleece eller en god merinouldstrøje under din Atom Hoody uden, at det virker klodset eller hæmmende for din bevægelsesfrihed
Detaljer:
- Let og vindtæt fiberjakke med hætte
- Pasform: Skåret til kvinder, Trim Fit og hoftelængde.
- Formsyede albuer
- Inderlomme til snack eller mobil
- Tætsiddende ærmeafslutning i strækbart stof
- Elastikjustering i jakkens nederste kant
- Justerbar StormHood™ (hætte)
- Materialer:
- Tyono™ 20 denier med Durable Water Repellent (DWR), 100% nylon
- Stærkpaneler: 4-vejs strækbart Polartec® Power Stretch® med Hardface®-teknologi: 88% polyester, 12% elastan
- Fiberfyld: Coreloft™ 60 (60 g/m²)
- Vægt: 320 gram
- Farve: Blå (Refection)
Vask:
Følg vaskeanvisning i jakken. Må ikke tørre tumbles.