Columbia Cascade Ridge Softshell, dame Black
Velsiddende softshell til kvinder
Columbia Cascade Ridge II er en klassisk softshell til kvinder, der med sin let foring er perfekt til et aktivt friluftsliv i efteråret og vinteren.
Softshelljakken er skåret til kvinder og har en velsiddende pasform, der gør den ideel til aktivt brug. Derudover er den syet i strækbart materiale, der sikrer, at den følger alle dine bevægelser, uanset om du er på vandretur eller samler brænde til lejrbålet.
Materialet har fået en let foring, er helt vindtæt, kraftigt vandafvisende og markant mere åndbart end en traditionel vandtæt skaljakke, hvilket gør en softshell behagelig og velegnet som det yderste lag 95 % af tiden, hvor du er udendørs. Har du en let regnjakke med i rygsækken, er du derfor klædt supergodt på til stort set alle former for friluftsliv.
Cascade Ridge II har en lille lomme på ærmet, to stiklommer med lynlås og elastik indsnøring i livet. På kolde og blæsende gråvejrsdage, vil du sætte pris på den justerbare hætte, der kan trækkes tæt til om ansigtet og på de dage, hvor du ikke har brug for den kan lynes af og gemmes i rygsækken.
Jakken er perfekt til alle former for tur og giver suveræn komfort, næsten uanset hvad vejrguderne kaster efter dig…
Detaljer:
- Materiale: Softshell 100% polyester
- Skåret til kvinder
- Let foret, vindtæt, vandafvisende og åndbart materiale
- Lille lynlåslomme på ærmet
- To sidelommer med lynlås
- Aftagelig og justerbar hætte
- Farve: Sort (Black)