Fjällräven Keb Curved Regular bukser, dame
Skal du kun have ét par bukser, så kig lige her
Fjällräven Keb er med rette et par prisvindende outdoorbukser. De er super anvendelige hele året og passer til stort set alle friluftsaktiviteter. Keb bukserne er syet i kombination af strækbart materiale og Fjällrävens ikoniske G-1000.
Plads til den kvindelige figur
Fjällrävens ”Curved Fit” er mere rummelig over bagdel, hofter og lår, mens taljen er en smule smallere. Det gør bukserne behagelige og de glider ikke ned eller gaber ved lænden. Buksebagen og knæene er anatomisk formede, taljen er lavere fortil og høj bagtil; tilsammen giver det buksen en optimal pasform, hvilket betyder, at Keb Curved sidder super komfortabelt uanset om du sidder på hug ved bålet eller vandre med fuld oppakning.
Sommerbrug
Panelerne med stræk er tyndere og er placeret, der hvor du bliver varmest og har bedst brug for ekstra bevægelsesfrihed, nemlig lænd og knæhaser. De lange ventilations-lynlåse, der går ned langs benet på låret og på lægen, gør at du kan få pumpet godt med luft gennem buksebenene, så du ikke behøver at skifte til shorts for at slippe af med varmen.
Går du i en tæt underskov eller i stejle og stenfyldte klippeområder har du derfor stadig god beskyttelse af mod skrammer og rifter og få stadig god ventilation.
Med et par lette bade shorts i rygsækken, har du en god kombination, der kan få dig igennem det meste.
Vinterbrug
G-1000 stoffet er vindtæt og holder fint sne på afstand. Giv det dog gerne en omgang voks inden du drager en uge på vinterfjeld, om ikke andet, så på underbenene og bagdelen.
Med et par lange uldunderbukser under er Keb-bukserne et godt valg til langrend og snesko.
Stretch-panelerne sørger for at du stadig har fuld bevægelsesfrihed og krogen i benkanten kan hægtes i snøren på dine støvler, så du ikke behøver gaiters.
Knæforstærkningen er delvist åben i bunden, så du kan klippe et stykke skum/siddepude/liggeunderlag og lægge ind i lommen. Det tager både af for kulden og fugten, når du ligger på knæ i sneen. (Og når vi virkelig knokler, så sætter vi faktisk også pris på udluftnings-lynlåsene om vinteren)
NB. Denne model har normal benlængde
Detaljer:
- Velsiddende og prisvindende outdoorbukser til kvinder
- Gode funktionelle lommer
- Forstærkninger i G-1000 på knæ, bagdel og ankler
- Store ventilationsåbninger med lynlås på både lår og læg
- Justerbar benafslutning, med støvlekrog
- PFC-fri
- Vægt: 540 gram (str. 38)
- Farve: Lyseblå (Clay Blue / Mineral Blue)
Materiale:
- G-1000 Eco: 65% genanvendt polyester/35% økologisk bomuld.
- Stretch: 98% polyamid/2% elastan