Mammut Sapuen Low GtX vandresko, herre
Vandtæt og åndende vandresko til allround brug
Mammut Sapuen Low GtX er en del af Mammuts Hiking serie og har et meget allround brugsområde.
De er gode valg, uanset om du skal trekke i Alperne / Himalaya, gå Caminoen, søger en stabil rejsekammerat eller en god allround vandresko til spejderbrug.
Sapuen er designet med en række af Mammuts unikke teknologier, der giver en vandresko i virkelig topkvalitet og med super performance.
Super pasform med 3D teknologi
Skoen er skåret over ”nordisk læst” og overdelen er opbygget i Mammut 3D Georganic teknologi, der sikrer, at alle komponenter i skoen, der er i direkte kontakt med foden, er anatomiske formet, mens den klassiske pløs gør det nemt at komme i skoen.
Yderligere hjælper Mammuts ”Base Fit” snøresystem dig med at blive spændt godt fast, uden at den tætte snøring lukker af for blodomløbet i foden.
Kombinationen af læst, 3D teknologi og snøring sikrer, at Sapuen sidder suverænt og har en perfekt pasform til skandinaviske fødder.
Støtte og vejgreb
Selvom Sapuen Low er en forholdsvis let vandresko, giver den en overraskende god støtte.
Dette skyldes, at sålen er opbygget med Flextron Teknologi. I opbygning af sålen er der indstøbt en tynd plade i fjederstål. Fjederstålet sikrer, at skoen i længderetningen er superfleksibel, mens den på tværs har ekstra torsionsstivhed, så du ikke vrider rundt, hvis du kommer skævt ind på en sten eller andet, når du bevæger dig gennem terrænet.
Derudover hjælper en stabil hælkappe, der griber godt fat omkring hælen, dig til at få en god støtte selvom skaftet ikke går helt op omkring anklen
Det gode ”vejgreb” klares vha. en profileret Vibram ydersål, der bider godt i underlaget.
Goretex membran
Skoen har Gore-Tex membran, hvilket sikrer en vandafvisende sko, der i praksis er tæt på vandtæt. Samtidig tillader Gore-tex membranen foden at ånde, så du har høj komfort, og fødderne ikke koger over af varme. Membranen er ført med ud i pløsen, så der heller ikke kommer vand ind omkring snøringen.
Alt i alt er Sapuen Low en gennemarbejdet vandresko, som er et super valg i både let og svært terræn – særligt hvis du ikke går med over 10 kg i rygsækken.
Detaljer:
- Allround vandresko
- Mammut Flextron teknologi
- Mammut 3D Georganic teknologi
- 3D memo Foam
- 3D Heel Foam
- BaseFit snøresystem
- GORE-TEX liner
- Vibram Flextron ydersål
- Flex indeks A6
- Farve: Blå / Sort (Sapphire/ Black)
Vedligeholdelse
Skyl jævnligt skoene med lunkent vand både ind- og udvendigt. Dette opløser og fjerner salt- og svedrester fra skoenes membran.
Fyld skoene ud med sammenkrøllet avispapir og tør dem ved stuetemperatur (det kan godt tage et par dage). Indimellem bør skoene imprægneres.
Til dette anbefaler vi Springyard Therapy Waterproofing skoimprægnering, der er en sprayimprægnering, der kan bruges til sko i alle typer materiale. Imprægneringen er PFC-fri og er derfor mere miljøvenlig end de fleste alternativer på markedet.
Gør skoene rene inden imprægneringen, ryst flasken og spray et tyndt og jævnt lag på i en afstand på 15 cm. Lad derefter skoene tørre naturligt i 24 timer.
Vil du vide mere om, hvordan du giver dit fodtøj mest muligt kærlighed, kan du læse vores udførlige guide til vedligeholdelse af sko og støvler her.
Fodret och bindsulan: tekstilmaterialer
Ovandelen: læder tekstilmaterialer
Slitsulan: andre materialer